Bragt i faglbadet HK Industri

Piskesmæld rammer tusindvis af mennersker, der både skal slås med smerter og skeptiske læger. Ny forskning giver endelig en diagnose.

Hvert år får flere end 6.000 danskere en piskesmældsskade. De fleste opstår efter trafikulykker, mens andre kommer til skade på jobbet eller i hjemmet. Fælles for piskesmældsramte er, at de har en usynlig sygdom, der er smertefuld og stressende. Det påvirker både familien og jobbet, hvis det ellers kan lade sig gøre at fortsætte med at arbejde. Mange piskesmældsofre har kæmpet hårdt for at overbevise omverdenen om, at deres skade var reel. Men sådan er det - næsten - ikke længere. Forskerne har i den seneste tid kunnet diske op med det ene bevis efter det andet: Piskesmæld er en pinefuld lidelse, der skal tages alvorligt. Men der findes lande uden varige piskesmældsskader, og det har fået mange danske læger til at rynke øjenbrynene i mistro til piskesmældspatienterne. De skeptiske læger glemmer én detalje: I lande med få piskesmældsskader kører bilisterne ikke med sikkerhedsselen, som redder liv i Danmark, men også er årsag til de mange piskesmæld i Danmark. Lægernes kritiske holdning bestyrkes af, at det er svært af finde ud af, hvad whiplashramte fejler. Røntgenbilleder og scanninger hos patienterne vil normalt vise fine, raske nakkehvirvler. Mange patienter går derfor fra lægen uden diagnose og med en fornemmelse af, at lægen mener, de er hysteriske. Men piskesmældskader kan nu diagnosticeres, siger overlæge Carsten Tjell, på centralsygehuset i Sködes næse- og hals afdeling, Sverige. Han har skrevet en doktordisputats om piskesmæld og regnes for en af de førende forskere på feltet. Siden den forskning, der gav ham en doktortitel i 1998 og en eftertragtet dansk forskerpris i 1999, har han fulgt sine studier op med ny forskning. Forskningsresultaterne har alle givet det samme billede: Man kan udmærket påvise en piskesmældsskade.

Kaos i balancesystemet

Carsten Tjell har ladet forsøgspersoner med og uden piskesmæld følge en lysprik med øjnene. De to grupper reagerer forskelligt: Gruppen med piskesmæld får problemer med balancen, mens gruppen uden ikke får. - Det viser sig, at whiplash i betydelig grad er knyttet til nakkens balancesystem. På grund af skaderne i nakken får hjernen de forkerte oplysninger, og der går kaos i balancesystemet, siger Carsten Tjell. På Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet har forskerne også opdaget, at folk med piskesmældsskader har problemer med balancen. Professor dr. med. Lars Arendt-Nielsen har lavet forsøg, der viste, at patienterne med whiplash svajede mere end normalt, når de fik bind for øjnene. Carsten Tjells forskning viser, at mange whiplash-patienter samtidig har problemer med hørelsen. En specielt udviklet høretest kan være med til at stille diagnosen "piskesmældsskade". En almindelig og gængs høretest, som de fleste praktiserende læger anvender, vil ikke vise noget alarmerende hos whiplashskadede.

Revolutionerende opdagelse

Forskerne på Aalborg Universitet har påvist, at piskesmældspatienter har et andet smertemønster end raske mennesker. En ret revolutionerende opdagelse er, at smertebanerne bliver omkodet, når man har haft smerter i længere tid, og at man kan blive overfølsom overfor smerter. På samme måde som når man bliver forbrændt i solen og bagefter ikke kan tåle den mindste berøring, udvikler piskesmældspatienter en overfølsomhed overfor smerter. Dr. med. Lars Arendt-Nielsen sammenligner nervesystemet med et elektrisk system med ledninger fra punkt A til punkt B. Den nye forsknings opdagelse ligger i, at der er placeret en masse relæ-stationer på "ledningsnettet". - Hvis alt for mange af disse relæstationer slår til på én gang, føles smerterne ekstra stærke, forklarer Lars Arendt-Nielsen. Ifølge lektor Thomas Graven-Nielsen, forsker i smertesystemet, befinder netop whiplash-patienters centralnervesystem sig på et andet niveau. Hans forsøg viser, at der er en fysisk forklaring på, at patienter efter en ulykke oplever smerter og føler smerterne sprede sig over et større område. - Der er tale om en form for smertemekanisme, måske endda på rygmarvsniveau, når folk oplever kroniske skader efter en piskesmældsskade, vurderer Thomas Graven-Nielsen. Forsøgene har været med til at påvise, at smertesystemet er foranderligt. Der kan skabes en overfølsomhed, som skaber en ond cirkel, hvor smerte skaber mere smerte. Derfor vurderer Thomas Graven-Nielsen, at whiplash-patienterne kan opleve, at deres smerter bliver værre og værre.

Smerter er ikke indbildte

Det kan Anders Schou Olsen også skrive under på. Han er smertelæge og leder det Tværfaglige Smertecenter på Aalborg Sygehus, hvor lægerne tit har oplevet, at patienter fik det værre. 30 procent af de patienter, der årligt bliver behandlet på smertecentret, er piskesmældspatienter med kroniske skader. Med baggrund i sine årelange erfaringer med whiplashpatienter fastslår Anders Schou Olsen også, at whiplashskader bestemt ikke er indbildte. - Jamen, så ville psykiaterne jo kunne kurere den gruppe patienter. Og det kan de ikke i dag, udtaler Anders Schou Olsen.

Hvad er piskesmæld?

En piskesmældsskade (whiplash) opstår oftest efter en påkørsel bagfra, hvor hovedet kastes voldsomt tilbage og dernæst frem. Der sker et kraftigt ryk i nakken, som forstuves. Ligesom ved andre former for forstuvninger, fx af anklen, overstrækkes sener, ledbånd og evt. muskelvæv omkring nakkehvirvlerne. Nervebanerne kan også skades. 10 procent af de, der bliver ramt af et piskesmæld, vil udvikle kroniske smerter. De mest almindelige symptomer er: nakkesmerter, hovedpine, føleforstyrrelser, svimmelhed, kraftnedsættelse i armene og synsforstyrrelser. Andre symptomer er: hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær, støjoverfølsomhed, irritabilitet, træthed, kvalme, opkastninger, smerter i kæbe, skuldre og rygsøjle, og tinnitus. Hvis symptomerne ikke gradvist aftager efter 2-3 uger, anbefales det at gå til sin egen læge. Ti procent af personer med piskesmældsskade vil udvikle varige mén i form af kroniske smerter. En ph.d. afhandling fra 2001 af læge og forsker Helge Kash viser, at patienter, der har svært ved at bevæge nakken lige efter et trafikuheld, et år efter skaden stadig ikke kan passe et arbejde på grund af deres smerter.

Sådan mindskes smerterne

Gigtmedicin, hovedpinepiller og antidepressive midler kan hjælpe, men der findes endnu ingen medicinsk behandling, der tager den smerteoverfølsomhed, som mange af patienterne udvikler. Piskesmældsramte er derfor ofte nødt til at lære psykologiske teknikker, så de kan leve et nogenlunde normalt liv med smerterne og den stress, som følger med. En del behandlingstilbud er hjælp til selvhjælp. Det gælder fx Landsforeningen af Polio-, Trafik-, og Ulykkesskadedes (PTU) smertekurser, hvor man lærer at styre smerterne i stedet for at lade sig styre af dem. Det har også vist sig, at man kan bekæmpe en del af spændingerne og mindske smerterne med afspændingsteknikker og visualisering. Fordelt over hele Danmark findes smertecentre, som også tilbyder forskellige former for hjælp. På smertecentret i Aalborg får whiplash-patienter fx skræddersyet et behandlingsforløb bestående af en medicinsk-, en psykologisk- og en social del.