Bragt i Fagbladet Folkeskolen

Synet af klassen, der så ud til at være lutter glade ansigter, havde fået selv grumme lærer Kristensen fra spanskrørenes tid til at vippe tilfreds op og ned på sine knirkende sko. Selv den ellers så stille elev Lene så ud til at være en sprudlende kedel, der var ved at koge over af glæde. "Selvmord" stod bestemt ikke skrevet i nogen af disse glade teenageansigter, og i øvrigt havde eleverne lige lavet projektopgaver om emnet. Men havde læreren vidst noget om teenagernes snørklede tankeunivers, så ville hun have lugtet lunten til den følsesmæssige bombe, der var ved at springe inde i Lene, og få hende til at begå selvmord. En lunte der for alvor blev tændt, da hun skrev projektopgaven.

Det er da hellere ikke nemt at tyde de tegn elever med selvmordstanker faktisk laver. Det kræver en solid baggrundsviden om emnet. Og den er der ifølge forskerne for lidt af. Nye undersøgelser skærer et dybt kødsår i lærernes faglige kompetence på området. Endnu ikke offentliggjorte tal fra Fyns Amt tyder nemlig på, at kurven for selvmordsforsøg blandt unge teenagere i år får endnu et hak opad. Unge piger mellem 15 - 19 år er den gruppe der suverænt topper den sørgelige statistik over danskere, der prøver at begå selvmord. Der er intet der tyder på, at de skræmmende tal skulle være et specielt fynsk fænomen.

Fyns Amt er det eneste amt i Danmark der registrerer selvmordsforsøg, og her viser de kolde tal, at 82 unge mellem 15 og 19 år har forsøgt at begå selvmord sidste år. 66 af dem var piger, og det var det højeste målte tal nogensinde. Tallet er desværre kun toppen af det isbjerg, der netop vidner om, at alt for mange teenagere får lov til at drive af sted alene med deres selvmordstanker, indtil de dunkle ideer til sidst krystalliserer sig til et regulære selvmordsforsøg.

En elev i hver klasse prøver at begå selvmord

For et par år siden lavede Center for Selvmordsforskning en omfattende interviewundersøgelse af unge på blandt andet gymnasier og erhvervsskolerne. Undersøgelserne viste, at der i gennemsnit er en elev per klasse der på et tidspunkt havde prøvet at begå selvmord. Men langt de fleste af disse selvmordsforsøg var dog "uskadelige", og skaderne af forsøget så små, at det aldrig blev nødvendig med en tur på skadestuen eller til lægen. Derfor blev en stor del af de unges selvmordsforsøg aldrig registreret nogen steder.

Ph.d. Elene Fleischer har prøvet at grave til bunds i det morads af følelser der er så karakteristiske for unge med selvmordstanker. Hun har forsket i emnet, og har gravet sig frem til den erkendelse, at ordet "skam" er helt centralt når det gælder teenagere med selvmordstanker. Hun peger på, at de fleste lærere har et stort og indgående kendskab til deres elever. Et af kravene for at opdage en elev der er ved at blive ædt op af skamfølelsen er netop et godt og indgående kendskab til den enkelte elev.

Elene Fleischer har skrevet bogen "Den talende tavshed" om selvmord, og underviser blandt andet lærere i, hvordan man kan opdage unge, der går med selvmordstanker.

- Det er vigtigt at forstå, at det langt fra er alle elever der kunne finde på at begå selvmord. De elever der prøver at begå selvmord er typisk unge, der føler skam og på en eller anden måde føler sig udenfor, fastslår Elene Fleischer.

Skamfølelsen kan ifølge forsker Elene Fleischer være et resultat af incest og andre seksuelle overgreb, mobning, alkohol og stoffer.

Drikker forældrene for eksempel, så kan eleven have skamfølelse over, at forældrene har et alkoholmisbrug. Unge med spiseforstyrrelser, som jo i hvert fald er ret nemme at få øje på, kan ofte også have været udsat for seksuelle overgreb, og er derfor også i farezonen.

- Unge oplever det som et helvede at føle sig for tyk, at sulte sig selv, at kaste maden op igen, og at være i centrum for alles blikke, mobbende bemærkninger eller kontrollerende foranstaltninger fra voksne, forklarer Elene Fleischer.

Henrik Schiødt fra Center for Selvmordsforskning i Odense mener derudover, at de overbeskyttede unge, de såkaldte curlingbørn, oftere overvejer at begå selvmord, en andre unge.

Festglade unge i farezonen

Når en ung har et stort alkoholforbrug eller måske endda tager stoffer, er det også et tegn på, at der er noget galt . Så hvis en elev fx ofte har tømmermænd mandag morgen, så burde det også få alarmklokkerne til at ringe hos lærerne.

- Hold øje med, om nogle af eleverne altid er trætte mandag morgen. Om deres pupiller er forstørrede eller formindskede, eller om der er andre tegn på misbrug, lyder opfordringen fra Elene Fleischer.

Hvis en elev pludseligt stærkt ændrer sin adfærd, så er det et kraftigt faresignal. Det kan være, at en stille elev pludselig ser ud til at blive euforisk glad, eller at en ellers glad og udadvendt teenager bliver mere og mere indadvendt.

En anden ting, som forskningen har vist er, at selvmord faktisk ser ud til at smitte. Er der nogen i familien der har begået eller prøvet selvmord, så er der større risiko for at denne elev vil prøve at begå selvmord. Selvmordsforsøg ser også ud til at kunne smitte fra klasse til klasse, eller skole til skole.

- Det hænger sammen med, at de unge så pludseligt oplever den opmærksomhed der knyttes til et selvmord eller et selvmordsforsøg, forklarer Elene Fleischer.

En ting forskningen også har vist med al tydelighed er, at hvis en elev én gang har prøvet at begå selvmord, så vil den unge ofte prøve igen.

Stol på din indre stemme

- Lærerne skal lære at stole på deres intuition. Har de en fornemmelse af, at der er noget galt med en elev, så skal de tage fornemmelsen seriøst, oplyser Elene Fleischer. Men hvad gør man, når man nu får en fornemmelse af, at en elev måske går med selvmordstanker. Her er forskerne meget enige om svaret: Spørg den unge direkte, om han eller hun overvejer at begå selvmord. Det skader nemlig aldrig at snakke om selvmord, men det modsatte kan få alvorlige konsekvenser. Elene Fleischers erfaring er, at man bestemt ikke skal være bange for at tale om selvmord med en elev, og at man kan spørge sig meget tæt ind på eleven.

Farlige projektopgaver om selvmord

Mens det altså ikke er skadeligt at spørge til den enkelte elevs tanker om selvmord, så advarer Elene Fleischer til gengæld imod projektopgaver om emnet. Hvis et projekt får lov til at holde sig på det faktuelle uden efterbehandling af de følelser opgaven har vakt til live hos eleverne, kan projekterne være risikable eller direkte farlige. Elevernes følelser skal bearbejdes, og elverne skal spejle sig i deres egne tanker.

- Man skal diskutere om det er i orden at tage sit eget liv. Hvis en elev så svarer ja, så skal man gå lidt tættere på. Man skal spejle konsekvenserne af elevens egen holdning. Spørg om det så også er i orden, at ens mor begår selvmord, måske lillesøster, forklarer Elene Fleischer.

Føler man sig ikke rustet til denne del af emnet, så opfordrer Elene Fleischer til at få assistance hos faglærte, fx på Center for Selvmordsforskning.