blå linje
miksepult i moderne radiostudio

Fra båndmontage til moderne udsendelser

Dan Jørgensen og freelance-journalist Jan Simmen

Siden 1994 har en båndoptager, nu digital lydoptager, stort altid været min faste følgesvend. Der findes (næsten) ikke noget bedre end at arbejde med lyd. Et kort indslag kræver naturligvis ikke så meget, men ligeså snart at det skal være lidt længere, så bliver det lidt mere indviklet. Men rigtig sjovt bliver det først, når jeg samtidig også får lov til at arbejde med lydbilleder. Kræver emnet så måske endda research, ja, så bliver det nok ikke bedre. Jeg tror at den glæde automatisk smitter af på det produkt jeg i sidste ende får lavet.

Jeg har lavet danske, men også både tyske og engelske udsendelser. Mange af mine større radio-montager (ja, det kalder jeg dem stadig) er blevet oversat til fx italiensk, fransk eller rumænsk.(se eksempler længere ned på siden.

Ved siden af mit professionelle arbejde så arbejder jeg som frivillig på en græsrodsradio.



Jeg har produceret for blandt andet:

Et udsnit af de medier jeg har arbejdet for

Folketinget
DR
EuranetPlus
Radio Jyllandsposten
Radio Update
Europanævnet Radio Mb
NDR
Deutsche Welle
Radio Netherlands World Wide
Network Europe
Radio Romania International
Euranet
Radio Slovenia International

Interview med klimakommissær Hedegaard



Tilfældigt udvalgte udsendelser

EU’s fremtid: Udsendelse leder med lys og lygte efter en puls



Vi har sendt en journalist til Bruxelles. Dels for at få et eksklusivt interview med EU’s mest populære person. Men også for at finde ud af, om EU faktisk har en fremtid. For bag de selvsikre smil, faste politiker-håndtryk til pressekonferencerne er der en stor usikkerhed. Den usikkerhed graver vi lidt i. Vi taler med en dansk EU politiker, og en chefredaktør for et EU medie med hele 25 mio lyttere. Desuden er vi de første at løbe med rygter om, hvem den næste EU formand kunne blive, og her er der godt nyt for danskere. Det og meget mere kan du høre i vores udsendelse: På sporet af EU’s puls.

Medvirkende er Jørn Dohrmann (DF), chefredaktør Jean-Michelle Boss og EU Kommissær Margrethe Vestager. Overlever EU? Som du i løbet af udsendelsen kan høre, så ser Margrethe Vestager det her som en ny begyndelse. Men det er ikke alle der enige. Om EU overlever, eller rettere hvor længe Unionen overlever, ved vi af gode grunde ikke. Vi kan i den sammenhæng ikke lade være med at komme med en anekdote fra tidernes morgen da

Europa var på vej til at blive samlet for første gang, nemlig under den romerske republik. Dengang spåede en del romere roms fald. Blandt andet den frygt bragte Julius Cæsar til magten, som ophævede sig selv til kejser og afskaffede senatets medindflydelse. Han blev selv myrdet i år 44 før Kristi fødsel. Selv om der var perioder med fredelige tilstande i Romerriget, så fortsætte de indre og ydre kampe. Igennem hele periode spåede mange Romerrigets fald. Først små 500 år efter Julius Cæsar blev myrdet fik de omsider ret. Så måske er spådomme om EU’s fald i virkeligheden et sundhedstegn?

Detektiv i hælene på en reformators blodige spor

(Videnskabsformidling på en humoristisk måde)Logo til en podcastserie og udendelsesrækkeDen hårdkogte fynske detektiv Knold S. Parker får en ny opgave fra selve Folketinget. Det blodige spor leder helt op i toppen af det danske magt hierarki. Desværre er det ikke et helt frisk spor.
Her følger vores lige så seriøse, som stærkt humoristiske detektivhistorie ”detektiv i hælene på en reformators blodige spor”. Det er historie på et højt niveau, men fortalt på en let og humoristisk måde.
Detektiven Knold S. Parker går i Martin Luthers tilsyneladende meget blodige fodspor. Kan man få ham Luther sat fast bag lås og slå? For han bliver på den ene side beskyldt for både borgerkrige, hekseafbrændinger og jødeforfølgelser, mens tilhængerne af reformatoren mener, at han grundlagde den moderne velfærdsstat og ligeberettigelsen. Ja, selv vores velfærdssystem får han æren for. Så hvad er op og ned i den her sag, og hvordan hænger det sammen med en teknologisk revolution tilbage i middelalderen, samt en masse sure præster? Sporet er ikke ligetil. Så: Er der tale om et komplot?

Lyt og se udsendelsen på youtube her
Hent udsendelsen direkte
her

Vores egen skyld:Radioaktive fisk på spisebordet

en historie om radioaktive fisk på dit spisebord, somaliske pirater, et EU der vender det blinde øje til. Pirater jagtes, mens mafiaen kan få lov til at smide atomaffald i havet foran snuderne på de danske krigsskibeMen også at de danske skibe måske nok bekæmper de somalske pirater, men ikke de europæiske fiskere der fisker ulovligt i området. Heller ikke det radioaktive affald der ulovligt bliver dumpet i havet interesserer piratjægerne. Resultatet er, at mange af fiskene er radioaktive. Stig med om bord, når vi fortæller historien, som de fleste politikere ikke vil kendes ved...


EU topchef: Send flere penge

Drømmen om at erobre verdensrummet er måske ikke så stor mere, som da verden i 1969 fulgte med i den første bemandede månelanding i verdenshistorie.
Drømmen om rummet lever endnu, her grafik af Exoplaneter, dvs planeter om andre stjerner Forleden tog EU’s rumdrømme for alvor fart. En raket lettede fra en ø i Fransk Guyana med en dyrbar last på to navigationssatellitter. Navigationsprojektet Galileo tog et skridt mere, og selv om der utvivlsom ikke var tale om et gigantisk skridt for menneskeheden, så var det dog et skridt på hele 50 milliarder kroner. EU’s industrikommissær Antonio Tajani jublede, mens raketten steg til vejrs. De mange teknikere åndende lettet op. For de vidste nemlig godt, at raketaffyringer altid kan risikere at gå galt.



Politisk minefelt: Der viftes med vetoflag overalt

Det er ikke kun den danske statsminister Helle Thorning Schmidt der truer EU med veto, hvis hun ikke får sine egne planer gennemført.Der vigtes med vetoflag overalt i EU Det gør den britiske premierminister David Cameron også. Hvis ikke EU's samlede budget bliver holdt på nuværende niveau, eller endnu bedre reduceret, så truer Cameron med at nedlægge veto. Hør om Cameron der blev stemt ned for den plan, og hvorfor det alligevel er dårligt nyt for EU, hvor også Sverige og Frankrig truer med veto.


Flere eksempler på produktioner:

Magasin "Når hvid bliver krigens farve" med Læger uden grænser, om at de danske soldater har været med til at gøre deres arbejde endnu mere livsfarligt.
Magasin med bla. Dansk Flygtningehjælp omkring den værste sultkatastrofe i 60 år på Afrikas Horn, og om EU's strategi for udviklingshjælp.
Det er ifølge EU’s regler ulovligt at sende IT-skrot til 3. verdens lande. Alligevel lander der hver måned i Ghana alene 600 store containere med ”brugt IT udstyr”, som forsendelsen kaldes. Meget af det er dog skrot.
Energimagasinet - Den 11. time
Radio Mælkebøtten producerede med støtte fra Dansk Energi 12 udsendelser. Klik her for alle 12 udsendelser.
Magasin med Amnesty international som har offentliggjort en rapport der afslører, at der er hemmelige torturlejre i EU.
Magasin om EU's klimaplan, hør om at EU giver med den ene hånd og tager igen med den anden hånd. Medvirkende er bla. medlem af Europa-parlamentet Dan Jørgensen og Klima-kommissær Connie Hedegaard.
Magasin "Forskning for fremtiden" med fokus på hvilken rolle forskningen skal spille i den europæiske udvikling. Medvirkende er medlem af Europa-parlamentet Bendt Bendtsen og Professor Kirsten Drotner.
Radio indslag til RNW omkring danskernes frygt for terror.
Radio indslag til RNW omkring Skandinaviens reaktion efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i Norge.
Radio indslag til RNW omkring En dansk politikers kontroversielle forslag om at skære mindstelønnen med halvdelen for gæstearbejdere.
Radio indslag til Deutsche Welle omkring at den danske olieforsyning er ved at løbe ud i sandet.
Radio indslag til Deutsche Welle om det danske skattesystem.
Radio indslag til AMS (Tysk radionetværk) om det danske EU-formandskab.
Radio indslag i RFI Romania efter en stor journalist pris blev uddelt i Europa.




blå linje