blå linje
radiobanner- gl dags dabradio

Journalist, redaktør, radiochef og korrespondent

Jeg har lavet radioudsendelser om en masse forskellige ting. Fællesnævneren for de fleste har dog været, at det var svært tilgængeligt stof, som krævede research og noget så gammeldags som omhu.

Jeg var i fire år ansvarshavende chefredaktør for Euranet Danmark, har ved siden af det arbejde givet en hånd med hos Radio Mælkebøtten. Både med indholdet, diverse radioprojekter, og til opbygningen af den nuværende hjemmeside.

Jeg har fungeret som korrospondent for en masse forskellige radioer, deriblandt nogle af verdens største, som fx RNW og Deutsche Welle. Hør eksempler længere nede på siden.

Dan Jørgensen og freelacne-journalist Jan Simmen

Jeg har produceret for blandt andet:

Folketinget
DR
EuranetPlus
Radio Jyllandsposten
Radio Update
Europanævnet Radio Mb
NDR
Deutsche Welle
Radio Netherlands World Wide
Network Europe
Radio Romania International
Euranet
Radio Slovenia International

Interview med klimakommissær Hedegaard

Tilfældigt udvalgte radioudsendelser

EU’s helbred: Vi leder med lys og lygte efter en puls



Vi har sendt en journalist til Bruxelles. Dels for at få et eksklusivt interview med EU’s mest populære person. Men også for at finde ud af, om EU faktisk har en fremtid. For bag de selvsikre smil, faste politiker-håndtryk til pressekonferencerne er der en stor usikkerhed. Den usikkerhed graver vi lidt i. Vi taler med en dansk EU politiker, og en chefredaktør for et EU medie med hele 25 mio lyttere. Desuden er vi de første at løbe med rygter om, hvem den næste EU formand kunne blive, og her er der godt nyt for danskere. Det og meget mere kan du høre i vores udsendelse: På sporet af EU’s puls.

Medvirkende er Jørn Dohrmann (DF), chefredaktør Jean-Michelle Boss og EU Kommissær Margrethe Vestager. Overlever EU? Som du i løbet af udsendelsen kan høre, så ser Margrethe Vestager det her som en ny begyndelse. Men det er ikke alle der enige. Om EU overlever, eller rettere hvor længe Unionen overlever, ved vi af gode grunde ikke. Vi kan i den sammenhæng ikke lade være med at komme med en anekdote fra tidernes morgen da

Europa var på vej til at blive samlet for første gang, nemlig under den romerske republik. Dengang spåede en del romere roms fald. Blandt andet den frygt bragte Julius Cæsar til magten, som ophævede sig selv til kejser og afskaffede senatets medindflydelse. Han blev selv myrdet i år 44 før Kristi fødsel. Selv om der var perioder med fredelige tilstande i Romerriget, så fortsætte de indre og ydre kampe. Igennem hele periode spåede mange Romerrigets fald. Først små 500 år efter Julius Cæsar blev myrdet fik de omsider ret. Så måske er spådomme om EU’s fald i virkeligheden et sundhedstegn?
Lyt indslaget her

Rumdrømme: Send flere penge

Drømmen om at erobre verdensrummet er måske ikke så stor mere, som da verden i 1969 fulgte med i den første bemandede månelanding i verdenshistorie.
Drømmen om rummet lever endnu, her grafik af Exoplaneter, dvs planeter om andre stjerner Forleden tog EU’s rumdrømme for alvor fart. En raket lettede fra en ø i Fransk Guyana med en dyrbar last på to navigationssatellitter. Navigationsprojektet Galileo tog et skridt mere, og selv om der utvivlsom ikke var tale om et gigantisk skridt for menneskeheden, så var det dog et skridt på hele 50 milliarder kroner. EU’s industrikommissær Antonio Tajani jublede, mens raketten steg til vejrs. De mange teknikere åndende lettet op. For de vidste nemlig godt, at raketaffyringer altid kan risikere at gå galt.

Hør indlaget her

podcast: rød play knap


CETA aftale: En bagdør for amerikanske virksomheder eller vejen til flere jobs?

En udsendelse om endnu et politisk tiltag du sikkert ikke har hørt ret meget om, selv om den kan få stor betydning for dig.
Hvad har en lille fransk vinbonde, en italiensk osteproducent, en tysk hightech gigant til fælles med EU Kommissionen? De ønsker sig en handelsaftale mellem EU og Canada. Men det er en rigtig dårlig ide, mener kritikerne. Den aftale kan få helt uoverskuelige konsekvenser, mener kritikkerne på begge sider af Atlanten. Vi har sendt EU korrespondent Jan Simmen til Bruxelles for at se nærmere på argumenterne.
En handelsaftale mellem Canada og EU. Den er på vej, men som du i løbet af udsendelsen kommer til at høre, så er det ikke sikkert at du vil synes om den aftale. Eller også vil du, for den deler nemlig vandene.

Men ”handelsaftale”? Er det nu virkelig noget du skal bruge tid på at lytte til. Inden du nu slukker for lyde her, så forestil dig et følgende scenarie: Danmark bliver sagsøgt af et Amerikansk tobaksfirma for at have skrevet ”rygning er skadeligt” på cigaretpakkerne. Det er nemlig lige hvad kritikerne af aftalerne mener vil ske.
Men hov? ”AMERIKANSKE” firmaer? Var det ikke en handelsaftale mellem Canada og EU? Jo, det var det. Men som du vil høre i udsendelsen, var det ikke en fejl. Tilhængerne af aftalen har også mindst én grund til at du bør kende til aftalen: Arbejdspladser. Og den naturligvis deraf følgende vækst. Så med andre ord: hvis borgerne i EU skal have et job at stå op til, så er handelsaftalerne en rigtig god ide. I hvert fald ifølge tilhængerne. Modstanderne mener tvært imod at arbejdspladserne vil forsvinde og mange snart vil stå uden et arbejde.

Medvirkende i udsendelsen er EU’s handels-Kommissær Cecilia Malmstrøm, EU’s chefforhandler Mauro Petricione, EU Parlamentariker Jørn Dormann fra Dansk Folkeparti, vineksportør Pauline Guillot, EU Parlamentariker Rina Ronja Kari fra folkebevægelsen imod EU, the Coucil of Canada, den italienske osteproducent Attilio Zanetti og den tyske salgsdirektør Antonio Multari.

Politisk minefelt: Der viftes med vetoflag overalt

Det er ikke kun den danske statsminister Helle Thorning Schmidt der truer EU med veto, hvis hun ikke får sine egne planer gennemført.Der viftes med vetoflag overalt i EU Det gør den britiske premierminister David Cameron også. Hvis ikke EU's samlede budget bliver holdt på nuværende niveau, eller endnu bedre reduceret, så truer Cameron med at nedlægge veto. Hør om Cameron der blev stemt ned for den plan, og hvorfor det alligevel er dårligt nyt for EU, hvor også Sverige og Frankrig truer med veto.

Hør indslaget her

Vores egen skyld:Radioaktive fisk på spisebordet

en historie om radioaktive fisk på dit spisebord, somaliske pirater, et EU der vender det blinde øje til. Pirater jagtes, mens mafiaen kan få lov til at smide atomaffald i havet foran snuderne på de danske krigsskibeMen også at de danske skibe måske nok bekæmper de somalske pirater, men ikke de europæiske fiskere der fisker ulovligt i området. Heller ikke det radioaktive affald der ulovligt bliver dumpet i havet interesserer piratjægerne. Resultatet er, at mange af fiskene er radioaktive. Stig med om bord, når vi fortæller historien, som de fleste politikere ikke vil kendes ved...

Hør indslaget her

TTIP: En debat du er blevet snydt for

Handelsaftaler. Få ord kan lyde mere tørt end det ord. Men hvad nu hvis vi fortæller at kampen drejer sig om, at Europæerne har et arbejde at stå op til i morgen, at vores fødevarer ikke er farlige eller om vores skattepenge kan risikere at blive brugt på ekstremt dyre retssager for at forsvare sig imod gigant-virksomheder? For det er nemlig blandt andet det, det drejer sig om.

Men dykker man ned i aftaleteksterne, så står én ting lysende klart: vi mangler viden om konsekvenserne af aftalerne. Det vil vi her prøve at råde lidt bod på med udsendelsen her, som i øvrigt er støttet af Europanævnet. Modsat i Danmark har en del handelsaftaler i øvrigt været til heftig debat i rigtig mange EU lande, ikke mindst i vores naboland Tyskland. I udsendelsen ser vi på en handelsaftale EU i årevis har prøvet at indgå med USA, nemlig den såkaldte TTIP aftale. Vi tager både til Bruxelles, til Spanien og til USA. Vi vil prøve at lytte til menigmand og fagfolk, modstandere og tilhængere, som fx EU kommissær Cecilia Malmström som vi helt eksklusivt har fået et interview med.

Du vil også kunne høre om, at EU i gang med lave flere handelsaftaler, end bare TTIP, som udsendelsen her drejer sig om. Et af de aftaler heder CETA, og den ser lige nu ser mere levedygtig ud end TTIP. Et stort flertal af danske parlamentarikere netop sagt ja til den handelsaftale mellem EU og Canada.

I den her udsendelse medvirker i rækkefølge:

Kristiina Helenius, direktør i det Amerikanske Handelskammer i Helsinki
José Manuel Roche, fagforeningen for småbønder i Spanien.
Mute Schimpf, som er fødevarespecialist for organisationen Friends of Earth
Olivia Synnott Laundry, landbrugskvinde fra Verginia i USA
Elizabeth Boswell Rega, Medie Direktør UPS i Bruxelles
EU Kommissær Cecilia Malmström
EU Parlamentariker Rina Ronja Kari, Bruxelles




Flere eksempler på radioudsendelser (Dansk, engelsk og tysk):

Magasin "Når hvid bliver krigens farve" med Læger uden grænser, om at de danske soldater har været med til at gøre deres arbejde endnu mere livsfarligt.
Magasin med bla. Dansk Flygtningehjælp omkring den værste sultkatastrofe i 60 år på Afrikas Horn, og om EU's strategi for udviklingshjælp.
Det er ifølge EU’s regler ulovligt at sende IT-skrot til 3. verdens lande. Alligevel lander der hver måned i Ghana alene 600 store containere med ”brugt IT udstyr”, som forsendelsen kaldes. Meget af det er dog skrot.
Energimagasinet - Den 11. time
Radio Mælkebøtten producerede med støtte fra Dansk Energi 12 udsendelser. Klik her for alle 12 udsendelser.
Magasin med Amnesty international som har offentliggjort en rapport der afslører, at der er hemmelige torturlejre i EU.
Magasin om EU's klimaplan, hør om at EU giver med den ene hånd og tager igen med den anden hånd. Medvirkende er bla. medlem af Europa-parlamentet Dan Jørgensen og Klima-kommissær Connie Hedegaard.
Magasin "Forskning for fremtiden" med fokus på hvilken rolle forskningen skal spille i den europæiske udvikling. Medvirkende er medlem af Europa-parlamentet Bendt Bendtsen og Professor Kirsten Drotner.
Radio indslag til RNW omkring danskernes frygt for terror.(engelsk)
Radio indslag til RNW omkring Skandinaviens reaktion efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i Norge.(engelsk)
Radio indslag til RNW omkring En dansk politikers kontroversielle forslag om at skære mindstelønnen med halvdelen for gæstearbejdere.(engelsk)
Radio indslag til Deutsche Welle omkring at den danske olieforsyning er ved at løbe ud i sandet.(tysk)
Radio indslag til Deutsche Welle om det danske skattesystem.(tysk)
Radio indslag til AMS (Tysk radionetværk) om det danske EU-formandskab.(tysk)
Radio indslag i RFI Romania efter en stor journalist pris blev uddelt i Europa.(engelsk)




blå linje