banner

blå linje
Topprofessionelt mixepult til podcast og radio

Podcast: Lyd der danner billeder og forståelse

Podcast kan mange ting, men kræver lige så mange ting. Et af de ting en god podcast kan, er at formidle en stemning. Skruet rigtig sammen, så kan den også forklare indviklede ting. Simpelthen fordi en podcast gerne må vare længere, og på mange måder benytter sig de samme teknikker et gammeldags hørespil brugte tidligere.
Podcast kan og bliver brugt af både medier, forfattere og ikke mindst virksomheder. Om det så er en kommune, et museum der vil have små fortællinger til deres udstillinger, et turistbuerau der ønsker sig en guided via telefoner tur til turisterne, eller store virksomheder som fx Lego i deres branding strategier...

En podcast kan fx bruges:

  • Til at give et mere retvisende billede af fx politiske historier, hvor det udenom også spiller en stor rolle
  • Forklarede indviklede historier på en let forståelig måde
  • Levere en troværdig fortælling, og er dermed også velegnet til branding, hvor firmaers Cooperative story-telling er blevet et "must"
  • Til research tunge historier, hvor dokumentation og metode er lige så vigtig som fakta
  • Bruges sammen med andre formidlingsformer, som fx case til en artikel
  • Gengive en atmosfære, som fx i vores engelske podcast om Samsø, som bevisligt nåede ud til millioner af lyttere over hele EU
  • Videnskabsjournalistik




Fra udstyr til fortælleformen: Podcast kræver det hele

Selv om podcast benytter sig af et mange årtusind år gammel metode, nemlig den mundtlige fortælling, så kræver det det noget. Både af lytterne, som skal tage sig tid til at lytte, men også af producenterne. Netop fordi podcast i sin grundform bruger fortælleteknikken, så skal journalisten der laver en podcast, være en god fortæller. Det er netop derfor nogle af de første og til dags dato bedst kendte internationale podcast-stjerner er forfattere.

Kvalitet hele vejen: Eget studie

Men det kræver også teknisk udstyr. Faktisk så den tekniske del undervurderet. En god lyd er efter vores mening meget afgørende. Det er derfor vi har et fuldt udstyret professionelt lydstudie, med mixerpult, hundedyre mikrofoner og lydtætte døre. Vi ved godt at mange andre klarer sig glimrende med at stikke hovedet under en dyne. Vi sætter bare vores lydmæssige mål lidt højere.

Derudover kræver det også, at man er vandt til at arbejde med lyd. Vist kan man lære meget på et podcast-kursus, men vi har arbejdet med lyd i det meste af vores liv. Fra dengang det hed "montager" til nu hvor det nu, hvor det heder "podcast" og i øvrigt som loves en fantastisk fremtid, som du kan læse i medierapporten her .

Så vi er erfarene folk, der i øvrigt også har professionelle speakere og teknikere tilknyttet.



Podcast serie fik stor ros


Et af vores podcast's, som vi producerede for Folketinget, havde over 50 lydklip og billeder i en enkel podcast. Resultatet blev godt. Dagen efter den var udgivet havde der allerede været flere tusinde downloads på youtube, som vel at mærke er et video medie, hvor podcast's normalt har særdeles hårde vilkår. Du kan finde den podcast her
Du finder hele serien her

Men den skabte også overskrifter i aviserne, netop fordi den blev downloaded så ofte. Det kan du blandt andet læse i Fyens Stiftstidende, Jyske Vestkysten mfl.
Og her i Fredericia-avisen
eller MelfarPosten, D. 3/1 S. 52Over 200.000 har nu hørt en podcastserie om den kendte reformator
Elbo Bladet, s. 54 Podcast-serie om Luther er et hit

Men også på universiteterne fik serien både ros og omtale, som du blandt andet kan læse på Århus Universitets hjemmeside:
Nye podcasts om reformationen

Journalist Jan Simmen har produceret en række roste podcasts om reformationen, hvor flere af LUMENs forskere deltager...(Fortsæt)


Fra radio til podcast og tilbage igen

skærmbilllede af podcast

Vi har i mange år arbejdet med lange indslag, til fx DR's P1 segment, Radio JP (Jyllandsposten). Men ikke kun. Allerede kort efter årtusindskifet lavede vi en informationeskampagne om energi. Altså hvordan man kan spare energi, i form det nu er i form af strøm eller olie til opvarmning.
Ofte bliver vores podcast brugt som radioindslag, eller den anden vej rundt.

Afsætte vores podcast til radio

Vi har gode kontakter til de danske medier. Så afhænging af indholdet, så kan vi ofte afsætte vores podcast's til radioer. Eller omvendt, vi kan afsætte vores radioindslag som podcast's på diverse medier, eller platforme. Det gjorde vi fx i vores serie til Europanævnet, hvor vores lyd både blev brugt som podcast, og som radioindslag.

pressekort


Podcast: På engelsk, om "skatteøen" Samsø

Samsø færgen er gas-drevet. Gassen skal komme fra landbruget og færgen er dermed næsten 100pct  CO2Neutrol

Et god eksempel på hvad en podcast kan, og hvor forskelligt den kan bruges er vores podcast om Samsø. I begyndelsen var det egentlig kun tænkt som en case til et meget stort tema om Energi. Planen var at lave case-historier fra hvert af EU-landene og sende dem over de mange Europæiske storradier, der var/er med i Euranet samarbejdet.
I Danmark faldt valget på Samsø. Simpelthen fordi det er det eneste kendte eksempel på et komplet CO2 neutralt samfund, som samtidig fungerer helt normalt.
De mange historier blev sidenhen samlet i en stor tema-hjemmeside. Der var både tv-interviews, grafik, og tekst. Dertil kom de almindelige radioudsendelser, der havde været sendt. Vi tog radioudsendelsen, tilføjede et og andet, skabte lydbilleder og fortælling omkring og så havde vi en fin podcast. Og den virkede, computerbrugere fra hele verden downloadede podcasten. Alle hørte de historien om den mærkelige ø langt imod nord.

Men pointen er i virkeligheden en anden. En god podcast fungerer ikke "bare" når der skal laves dybdegravende historier. Den her podcast NYDER folk simpelthen at høre, og fungerer derfor fint som fx almindelig markedsføring overfor turister.

Du kan hente podcasten her

pressekort


Podcast: Er Danmarks mindste hval truet? Og hvad ved vi egentlig om marsvinet?

Forskning er velegnet til podcast. Her er der så en historie om den nyeste forskning. Læg mærke til de mange "lydbilleder" der er brugt for at fastholde lytterne og pirre til deres fantasi.

Desuden er der brugt flere tekniske løsninger til afspilning af podcasten, som i øvrigt også har været sendt som radioudsendelse som en del af Den eletroniske Folkeoplysning, som jeg står i spidsen for.
Du kan hente podcasten på siden her

pressekort


Eksempler på historie podcast's


Den hårdkogte fynske detektiv Knold S. Parker får en ny opgave fra selve Folketinget. Det blodige spor leder helt op i toppen af det danske magt hierarki. Desværre er det ikke et helt frisk spor.
Her følger vores lige så seriøse, som stærkt humoristiske detektivhistorie ”detektiv i hælene på en reformators blodige spor”. Det historie på et højt niveau, men fortalt på en let og humoristisk måde.
Detektiven Knold S. Parker går i Martin Luthers tilsyneladende meget blodige fodspor. Kan man få ham Luther sat fast bag lås og slå? For han bliver på den ene side beskyldt for både borgerkrige, hekseafbrændinger og jødeforfølgelser, mens tilhængerne af reformatoren mener, at han grundlagde den moderne velfærdsstat, ligeberettigelsen. Ja, selv vores velfærdssystem får han æren for. Så hvad er op og ned i den her sag, og hvordan hænger det sammen med en teknologisk revolution tilbage i middelalderen, samt en masse sure præster? Sporet er ikke ligetil.

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng
Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine.

Har noget der skete for over 500 år siden virkelig en indflydelse på den hverdag vi lever i dag? Og hvis ja, hvor stor er den indflydelse?
Vi går på jagt efter svar og graver flere uventede ting op. Fx at vi netop nu lever i en tid hvor to reformationsbevægelser strides, uden at de fleste af os ved det. Selv om kampene er ganske kendte. Om lidt vil du blandt andet også kunne høre en overraskende pointe om, at Luthers arv er ved at blive tyndere og tyndere. Hvordan det hænger sammen med forsinkede DSB-tog, et skræntende skattevæsen og mange tests i Folkeskolerne kan du høre om i vores udsendelse

Tænk, hvis mure kunne tale
De historier, de kunne fortælle.
Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle… Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen.

Hekseafbrændinger er en uhyggelig og mørk del af den danske historie. Men hvorfor brændte man kvinder og mænd? Hvad havde de gjort? Hvem dømte dem? Var det kirken der stod bag? Nej, lyder det overraskende svar fra ledende forskere, Loise Nyholm Kallestrup, på det sidste spørgsmål. Men en meget berømt dansk konge var til gengæld meget involveret. Hør hvem den konge var, og hvordan det hele hænger sammen i udsendelsen ” Hekseafbrændinger: Reformationens mørke side:”.
Medvirkende er lektor, Ph.d. Loise Nyholm fra Syd Dansk Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan Simmen.

  

Bogtrykkeriet: Datidens internet revolution
I den her podcast ser vi på en revolution. En opfindelse der ændrede den vestlige verden. Vi tør godt afsløre at din verden ville se MEGET anderledes ud hvis den teknologiske udvikling aldrig var sket. Se dig omkring. Meget af det du ser, ville ikke være der. Din arbejdsdag ville sandsynligvis se helt anderledes ud. Det er sandsynligt at du ikke ville kunne hverken læse eller skrive. Hvad det er for en revolution kan du høre om i vores podcast.
Medvirkende er lektor Charlotte Appel fra Århus Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan Simmen.


Velfærdsstat. Kvinderettigheder. Folkestyre. Sikkert ikke nogen begreber ret mange tænker ret meget over. Vi tager dem for givet. Men hvor stammer det egentligt fra? Vores søgen efter svaret begynder i en periode de færreste ville have troet muligt.




Hvis vi siger motionsrum, individualisme og endda egoisme. Hvad med, at der findes flere analfabeter i dag end i 1700-tallet? Tænker du så på reformationen? Det burde du måske. Lyt til den overraskende historie her...
Med udgangspunkt i videnskabsfolk som Niels Henrik Gregersen (prof. Teologisk fak. Kbh Universitet) fortæller vi om et af de helst store forandringer reformationen medførte


blå linje